Humanøkologi, efteruddannelse i miljø
Introduktion
Beskrivelse
Undervisningsplan
Arbejdsformer
Undervisere
Studerende
Studieordning
Brochure
Ansøgningsskema
Kontakt
Intranet
   

Diplomuddannelsen i Humanøkologi udbydes hvert andet år.
Næste hold begynder 1. september 2012.

Om Humanøkologi

Humanøkologi er studiet af menneskets samspil med det omgivende miljø - med særligt fokus på de problemer, der opstår i samspillet. Uddannelsen sigter på at skabe overblik over de centrale temaer og tilgange på miljøområdet, og er således ikke direkte teknisk orienteret.

Blandt de centrale temaer kan nævnes: bæredygtighed, økologi, miljøledelse, livscyklusvurdering, miljøetik, renere teknologi, sundhedsfarlige stoffer, biodiversitet, energiplanlægning, natursyn og miljøøkonomi.


Ekskursion på stranden ved Femmøller, foråret 2009

Diplomuddannelsen i Humanøkologi udbydes af Aalborg Universitet som kompetencegivende efter- eller videreuddannelse. Uddannelsen er et deltidsstudium af to års varighed, svarende til et års fuldtidstudium.

Uddannelsen henvender sig til alle, der interesserer sig for de moderne samfunds miljøproblemer. Den er den eneste af sin art i Danmark, og har deltagere fra hele landet.


Besøg i maskinrummet på vindmølle på Samsø, foråret 2007.

De år, uddannelsen ikke udbydes, kan du i stedet vælge AAUs "Master i Teknisk-Videnskabelig Miljøvurdering" - også kaldet miljømasteruddannelsen. Denne uddannelse sigter i højere grad på at træne de studerende i brug af forskellige tekniske planlægningsværktøjer.


Besøg i forsøgsrummet, Nordsøen Forskerpark, efteråret 2009